Tak til far og mor

Melodi: jeg en gård mig bygge vil

 



Når vi på denne skønne dag

Sidder her i ro og mag

Og jeg nu er konfirmeret

Er min sang jo adresseret

Til jer alle ved vort bord

Først og fremmest far og mor.

 

 

Se mens barndomsår forsvandt

Mange glæder jeg jo fandt

Gode dage, glade timer

Kom til mig i tætte stimer

Og mens tiden hurtigt går

Mange minder man jo får.

 

Tak til alle gæster her

Som er med ved denne færd

Tak fordi i kom tilstede

Tak fordi i skaber glæde

Ved vort samvær her i dag

I et godt og muntert lag

 

Tak for denne skønne fest

Og nu be’r jeg hver en gæst

Som er samlet her ved bordet

Hjælpe mig så hele koret

Råber rigtig højt HURRA

For min kære mor og far