Melodi: Der bor en bager...

Nu er vi samlet for Mads at hylde,

og vi vil dagen med glæde fylde.

Du er i dag blevet konfirmer´t,

så du er midtpunkt og lidt genert.

 

At lave mad du så gerne ville,

du op på stolen dig kunne stille,

så blev der rørt frikadellefars

og laver pizza helt uden mas.

 

Et telt jeg købte, så du ku´ lege,

du var på camping, men vi blev blege,

for regnen vælted´fra himlen ned,

vi måtte finde et tørre sted.

 

Du havde evner som ganske lille,

du kunne klippe med megen snilde,

med motorikken du var så vaks,

jeg bruger stadig din lille saks.

 

At rejse rundt du så godt kan lide,

på ski med far du på sne kan gilde,

men sommerferie med strand og pool,

du også synes er tem´lig cool.

 

Du er en vandhund en svømmegave,

men baderinge dem vil du have,

så padler du rundt på havets blå

med faktor 40 så tykt smurt på.

 

At spille spil er din store dille,

men ak og ve det for mig går ilde,

du altid banker din bedstemor,

i al slags kort og Matador.

 

Ja, kære Mads det var barndomsdage,

med dem jeg ikke dig mer´ vil plage,

jeg ønsker for dig en ungdom god,

jeg håber, det bli´r med frejdigt mod.

 

ET STORT TILLYKKE jeg vil dig bringe,

vi skal nu alle med flaget svinge.

HURRA HURRA vi så råbe kan

for Mads vor dygtige konfirmand.